OHM Hot Yoga

Mærk fordelen ved yoga i infrarød varme

Begynder Ekspert Øvet

Guide til hot yoga

Hos Ohmyoga på Vesterbro dyrker vi hot yoga i 39 grader. Varmen bliver udsendt af infrarøde varmepaneler, som sidder i loftet og som skaber en tør og behagelig varme. Den infrarøde varme trænger hurtigt ind i din krop, muskler og led, og du vil opleve at du får mere bevægelighed og smidighed med hot yoga.

Hvad er hot yoga?

Hot yoga er yoga som praktiseres i et opvarmet lokale, typisk 37-39 grader celsius. Hos Ohmyoga finder du forskellige typer af hot yoga klasser, som varierer i intensitet og sværhedsgrad, så der er noget for enhver smag. Fælles for hot yoga er, at du vil møde de samme stillinger som du kender fra hatha yoga, vinyasa yoga eller yin yoga, bare udført i varmen.

Find hold

Formålet med hot yoga

Formålet med hot yoga er at øge fleksibiliteten, styrke kroppen og forbedre kropsholdningen, samt at fremme en følelse af afslapning og velvære. Den høje temperatur øger blodcirkulationen, fremmer udrensning af affaldsstoffer gennem sveden og hjælper med at lindre spændinger i muskler og led.

Hot yoga kan være en intens oplevelse, der udfordrer både krop og sind, men mange deltagere finder det givende på grund af de helbredende og afslappende virkninger. Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand før, under og efter en hot yoga klasse for at opretholde væskebalancen i den varme atmosfære. Hot yoga er populært blandt dem, der søger en intens træningsoplevelse kombineret med mentalt velvære og stressreduktion.

Fordele ved hot yoga

1: Øget fleksibilitet og mobilitet. Varmen i rummet trænger hurtigt ind i dine muskler og led, hvilket gør det nemmere at komme ind i de forskellige yogastillinger, såsom for eksempel hundestrækket, kriger 2 og kobra.

2: Du udrenser din krop. Hot yoga hjælper dig med at rense kroppen for affaldsstoffer og toksiner. Dette kan forbedre fordøjelsen, øge stofskiftet, og give en følelse af fornyet energi og velvære.

3: Øget forbrænding. Varmen i hot yoga øger blodcirkulationen og forbrændingen. Med hot yoga kan du forbrænde op til 500 kalorier i timen.

4: Forbedret styrke og kropsholdning. Hot yoga involverer forskellige typer af yoga stillinger og bevægelser, som kræver styrke og kropskontrol. Hvis du dyrker hot yoga regelmæssigt, vil du opleve at du bliver stærkere og får en bedre kropsholdning.

5: Stressreduktion: Hot yoga kombinerer fysiske yogastillinger med åndedræt og meditation, som tilsammen dulmer nervesystemet og reducerer stress.

Se priser
hot yoga fordele

Hvad skal jeg medbringe til hot yoga?

Medbring en flaske vand eller en drikkedunk. Du kan også købe en vandflaske i receptionen eller fylde din egen flaske fra vores vandstation i loungeområdet. Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte og udstyr – eller du kan låne det hele i Ohmyoga. I receptionen kan du også købe hot yoga towel – et skridsikkert håndklæde til at lægge oven på din yogamåtte. Et hot yoga towel kan med fordel bruges, så du ikke glider på yogamåtten under din hot yoga time.

Bedste tøj til hot yoga

Til hot yoga anbefaler vi, at du bruger svedabsorberende træningstøj. Det kan være tights, shorts, top eller T-shirt, så længe det er behageligt for dig at have på imens, du sveder. Undgå bomuld og lange ærmer til hot yoga, da det kan føles ubehageligt når du sveder under din hot yoga time i Ohmyoga.

Anbefalinger til hot yoga

For at forberede din krop til hot yoga, anbefaler vi altid, at du drikker rigeligt med vand før, under og efter en hot yoga time. Undgå at spise store måltider lige op til timen, men nøjes evt. med en snack såsom en banan eller en proteinbar. Husk også altid at lytte til din krop, og tage alle de pauser, som du har brug for undervejs, eventuelt i barnets stilling.

hot yoga stilling

Hvem kan dyrke hot yoga?

Det er en myte, at man skal være smidig for at dyrke hot yoga. Hos Ohmyoga mødes vi på tværs af alder, køn og nationaliteter, og du vil derfor opleve en diversitet af hot yoga deltagere på vores hot yoga klasser. Du behøver derfor ikke at være smidig for at deltage på et af vores hot yoga timer. Er du gravid, anbefaler vi ikke at du dyrker hot yoga.

Hot yoga og skader

Du kan godt dyrke hot yoga selvom, du har en skade. Husk dog at gøre din underviser opmærksom på, at du har en skade, så hun eller han kan tage højde for det i yogaundervisningen, og tilbyde dig alternative yogaøvelser.

Hot yoga kalorier

Kombinationen af varme og fysisk aktivitet øger din kalorieforbrænding. Her er nogle eksempler på, hvordan hot yoga øger din kalorieforbrænding:

  1. Din hjerterytme stiger. Den varme atmosfære i et hot yogastudie kan få din krop til at arbejde hårdere for at afkøle sig selv, hvilket kan øge din hjertefrekvens og forbrænde flere kalorier.
  2. Øget smidighed. Varme kan hjælpe med at øge din krops fleksibilitet, hvilket kan føre til mere intense strækøvelser og dermed forbrænde flere kalorier.
  3. Styrketræning: Mange hot yoga-stilarter involverer også styrketræning, såsom planker, push-ups og andre styrkende øvelser, der kan øge din muskelmasse og dermed øge din hvileforbrænding.
  4. Svedudskillelse: Den intense varme i hot yoga-studiet kan få dig til at svede mere, hvilket kan resultere i et midlertidigt væsketab og dermed en lavere vægt på vægten. Dog skal du huske at genhydrere dig efter træningen.

Hot yoga er en effektiv træningsform for dig, der ønsker at forbrænde kalorier, og samtidig gerne vil styrke og smidiggøre din krop. Det er dog vigtigt at lytte til din krop og sørge for at forblive hydreret under træningen.

Hot yoga for mænd

I Ohmyoga skelner vi ikke imellem køn, og vi har derfor ikke specifikke yogahold for mænd. Alle mænd er velkomne på vores hot yoga timer, og hot yoga er lige så godt for mænd som det er for kvinder. Hot yoga er ofte et perfekt supplement til andre typer af sport, såsom løb, fodbold, fitness eller lignende.

Find hold

Godt at vide

Du kan medbringe din egen yogamåtte, eller låne en i studiet kvit og frit.

Medbring svedabsorberende træningstøj, vandflaske samt evt. ekstra håndklæde.

Drik vand før, under og efter en klasse.

Tag de pauser du har brug for.

Hvis du mod forventning bliver dårlig, så giv din underviser besked, så han eller hun kan hjælpe dig.

Hvis du har en skade, så giv din underviser besked, så han eller hun kan tilbyde dig alternative stillinger.

Fortæl din underviser hvis det er første gang du dyrker hot yoga.

Ofte stillede spørgsmål

Vi har lagt stor energi i at skabe et lækkert og eksklusivt miljø i vores bad og omklædning, og vi har derfor tænkt på det meste. Du behøver derfor ikke at medbringe sæbe, shampoo, hårtørrer eller glattejern. Vi stiller det hele til rådighed og alt er til fri afbenyttelse.

Vi tænker på miljøet og på hygiejnen, og derfor opfordrer vi dig til at medbringe dit eget håndklæde. Skulle du have glemt håndklæde, så kan du leje et håndklæde for 50 kr.

Vi opfordrer til at du reserverer din plads på forhånd, at du kommer i god tid, så du kan indstille dig mentalt på at du skal praktisere, og give dig selv tid til lande før timen starter. Da vi har ventelister, sker fremmøde 15 min før timen går i gang. Derefter mister du din plads, og pladsen går videre til den næste på ventelisten. Såfremt at du ikke afmelder dig fire timer før holdet starter online eller via appen, opkræver vi et gebyr på 50 kr. Fremmøde sker i receptionen i studiet, eller via Ohmyoga appen.

Du er velkommen til at låne en yogamåtte i studiet. Medbring håndklæde, ekstra håndklæde til hot yoga samt drikkedunk. Hvis du skal dyrke reformer, så medbring skridsikre strømper og eventuelt handsker. Af hygiejne og sikkerhedsmæssige årsager, er det obligatorisk at benytte skridsikre strømper i reformer salen. Hvis du har glemt dit udstyr, kan du købe det i receptionen. Husk at vi ikke modtager kontanter.

På vores holdbeskrivelser kan du se niveauet for klassen, så du kan vælge den type træning som passer til dig og dit niveau. Husk at fortælle din underviser hvis du er nybegynder, så hun eller han kan holde ekstra øje med dig. Hvis du er i tvivl om hvilken klasse eller underviser du skal vælge, så henvend dig til vores receptionist, eller skriv til hello@ohmyoga.dk for vejledning.

Ohmyoga har mange internationale medlemmer, og vi underviser derfor primært på engelsk, eller en kombination af dansk og engelsk som vi kalder “Danglish” ;-).

Self om dit engelske ikke er perfekt, kan du sagtens deltage på timen. Husk at spørge, hvis der er noget du ikke forstår, vi er her for at give dig en god oplevelse.