Bliv yoga instruktør

Fordyb dig i yin yoga, anatomi og energiarbejde og lær at undervise med ro, klarhed og faglig tyngde.

3 weekender · oktober og november 2026 · Certificering inkluderet

Yin Yoga Uddannelse hos Ohm Yoga, Vesterbro – 65 Timer

Bag enhver god Yin Yoga-klasse ligger en dyb forståelse af kroppen. På Yin Yoga-uddannelsen hos Ohmyoga i København lærer du at forene funktionel anatomi, TCM og Yin Yoga-filosofi, så du kan undervise med kvalitet, nærvær og et solidt fagligt fundament.

Yin Yoga-uddannelsen strækker sig over tre weekender i oktober og november 2026 og henvender sig både til dig, der ønsker at undervise Yin Yoga, og til dig, der ønsker at fordybe din egen praksis. Gennem en kombination af teori, praksis og undervisning får du den viden og de redskaber, der gør dig tryg ved at guide andre.

KØB DIN PLADS HER

En praksis med dybde og forståelse

Yin Yoga kan se enkelt ud. Men bag de rolige stillinger gemmer sig en dyb forståelse af kroppen, bindevævet og den måde, mennesker bevæger sig forskelligt på.

På Ohmyogas Yin Yoga-uddannelse arbejder vi ud fra en funktionel tilgang til anatomi. Det betyder, at du lærer at se mennesket frem for stillingen og forstå, hvorfor den samme yogastilling ikke nødvendigvis ser ens ud fra person til person.

Du fordyber dig blandt andet i:

  • Funktionel anatomi
  • Bindevæv og fascia
  • Kroppens naturlige bevægelsesmønstre
  • Meridianlære og Traditional Chinese Medicine (TCM)

Målet er, at du ikke blot lærer at undervise Yin Yoga, men at du forstår principperne bag – så du trygt kan tilpasse undervisningen til den enkelte deltager.

Bliv Yin Yoga Instruktør

Der findes ikke én rigtig Yin Yoga stilling

To mennesker kan udføre den samme Yin Yoga-stilling – og opleve den helt forskelligt. På Yin Yoga-uddannelsen hos Ohmyoga i København lærer du, hvorfor det sker, og hvordan den viden kan gøre din undervisning både mere præcis og mere individuel.

Med udgangspunkt i funktionel anatomi fordyber vi os i fascia, skeletvariationer og kroppens naturlige bevægelsesmønstre. Målet er ikke at finde én rigtig måde at udføre en stilling på, men at lære at se mennesket foran dig og tilpasse undervisningen derefter.

Skab Yin Yoga klasser med intention

En vigtig del af Yin Yoga-uddannelsen hos Ohmyoga på Vesterbro er forståelsen af, hvordan Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), meridianbaner og de fem elementer kan understøtte din undervisning.

Du lærer ikke teorien for teoriens skyld. Du lærer at bruge den aktivt, når du planlægger sekvenser og skaber Yin Yoga-klasser med en tydelig intention, en naturlig opbygning og en oplevelse, der giver mening for dine deltagere.

Mere end en Yin Yoga uddannelse

Yin Yoga-uddannelsen hos Ohmyoga på Vesterbro i København handler ikke kun om at lære at undervise. Den handler om at udvikle den forståelse og selvtillid, der gør dig i stand til at skabe klasser med din egen stemme og et stærkt fagligt fundament.

Gennem uddannelsen fordyber du din egen praksis, arbejder med cueing, sekvensering og formidling og lærer at planlægge Yin Yoga-klasser med en tydelig intention. Vi giver dig ikke en fast opskrift på, hvordan du skal undervise. Vi giver dig forståelsen og selvtilliden til at skabe klasser med din egen faglighed, personlighed og stemme.

Afsluttende eksamen og certificering

Uddannelsen afsluttes med en praktisk eksamen, hvor du omsætter din viden til undervisning. Efter bestået eksamen modtager du et Yin Yoga-certifikat fra Ohmyoga, som dokumenterer dine kompetencer og giver dig et solidt fundament for at undervise Yin Yoga.

Hvem er Yin Yoga uddannelsen for?

Yin Yoga-uddannelsen hos Ohmyoga på Vesterbro er for dig, der ønsker at fordybe dig i Yin Yoga – uanset om dit mål er at blive Yin Yoga-underviser eller at udvikle din egen praksis.

Uddannelsen er særligt relevant for dig, der:

  • ønsker at undervise Yin Yoga med faglighed og tryghed
  • vil opnå en dybere forståelse af anatomi, fascia og funktionel bevægelse
  • er nysgerrig på Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), meridianer og energiarbejde
  • ønsker mere ro, nærvær og fordybelse – både i din undervisning og din egen praksis

Du behøver ikke være yogaunderviser for at deltage. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har lyst til at lære og ønsker at fordybe dig i Yin Yoga.

TILMELD DIG YIN YOGA UDDANNELSE

Praktisk

65 timers Yin Yoga uddannelse

  • 3 weekender – oktober og november 2026
  • Ohm Yoga, Vesterbro (København)
  • Undervisning på dansk og/eller engelsk, afhængig af deltagerne
  • Du modtager en gennemarbejdet manual
  • Du modtager 10 klip til studiet, adgang til 10 klasser
  • Afsluttes med praktisk eksamen og certifikat

Datoer for uddannelsen: 23 okt, 24 okt, 25 okt, 30 okt, 31 okt, 1 nov, 6 nov, 7. nov 8 nov 2026 (8. november som eksamensdag).

Fredage 16.00-20.00

Lørdage 9.00-16.00

Søndage 12.00-18.00

Pladserne er begrænsede for at sikre kvalitet og personlig fordybelse.

Mød din underviser

På denne Yin Yoga uddannelse bliver du undervist og guidet af en erfaren og dedikeret underviser: Lise. Hun bringer høj faglighed, nærvær og mange års undervisningserfaring ind i rummet med et fælles fokus på ro, fordybelse og integritet i undervisningen.

Lise har en solid baggrund inden for yoga, 700 timers + uddannelse i yoga og pilates og mange års erfaring som underviser. Hun er kendt for sin rolige og nærværende tilgang, hvor tid, stilhed og opmærksomhed er i centrum. Med et skarpt blik for kroppen og den enkelte deltager skaber hun et trygt rum, hvor du får mulighed for at udforske Yin Yogaens dybde og uendelige muligheder. Lise har en særlig evne til at formidle de mere subtile aspekter af praksissen på en måde, der gør dem både tilgængelige og meningsfulde i praksis. 

Glæd dig til at blive inspireret af hendes ro og ekspertise.

En uddannelse hos Ohmyoga

Hos Ohmyoga på Vesterbro i København tror vi på, at de bedste undervisere er dem, der forstår mennesket – ikke kun yogastillingerne.

Derfor bygger vores Yin Yoga-uddannelse på en kombination af funktionel anatomi, Yin Yoga-filosofi, Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) og mange timers praktisk undervisning. Målet er at give dig et fagligt fundament, så du kan træffe bevidste valg i din undervisning og skabe klasser med både kvalitet og mening.

Vi ønsker ikke, at du forlader uddannelsen med en sekvens, du kan gentage. Vi ønsker, at du forlader den med forståelsen og selvtilliden til at skabe din egen.

Klar til at gå dybere?

Hvis du mærker, at yin yogaen kalder, er dette din mulighed for at fordybe dig – både som udøver og underviser.

Køb din plads her

Betingelser: Betaling, afmelding og refundering

Tilmelding til uddannelsen er bindende. 2000 kr. af uddannelsens pris anses som depositum og er ikke-refunderbart.

Ønsker du at betale i rater, skal hele beløbet på 8.900 kr. være indbetalt senest 60 dage før uddannelsen starter. Din plads er først sikret ved indbetaling af det fulde beløb. Kontakt os på hello@ohmyoga.dk for ratebetaling.

Ved afmelding senere end 30 dage før uddannelsen starter, refunderes 50% af uddannelsens pris, svarende til 4.450 kr. Ved afmelding efter uddannelsesstart refunderes beløbet ikke, uanset årsag. Eventuel afmelding skal ske skriftligt og sendes på mail til hello@ohmyoga.dk.

Du må have max 2 dages fravær på uddannelsen.

GODT AT VIDE

Uddannelsen henvender sig både til dig som ønsker at undervise Yin Yoga, og til dig som ønsker at fordybe dig i din egen praksis.

Du behøver ikke at være yogaunderviser for at deltage. Det vigtigste er din interesse for Yin Yoga og lysten til at lære

Du fordyber dig i funktionel anatomi, fascia, traditionel kinesisk medicin (TCM), meridianer, sekvensering og undervisningsmetodik

Uddannelsen afsluttes med praktisk eksamen, og efter bestået forløb modtager du et Yin Yoga certifikat fra Ohm Yoga

Uddannelsen afholdes over tre weekender i oktober og november 2026 hos Ohmyoga på Vesterbro

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Nej, du behøver ikke være yogalærer for at tage uddannelsen. Træningen er for alle med en eksisterende yogapraksis og en nysgerrighed på at gå i dybden – både for dig, der ønsker at undervise, og for dig, der vil udvikle din egen praksis.

Du får en dybdegående forståelse af Yin Yoga, funktionel anatomi, fascia og energisystemer. Samtidig udvikler du dine undervisningsevner og lærer at skabe meningsfulde, sikre og balancerede klasser – med udgangspunkt i din egen autentiske stil.

Ja. Uddannelsen afsluttes med en praktisk eksamen, hvor du integrerer det, du har lært. Efter gennemførelse modtager du et Yin Yoga Teacher Training-certifikat fra Ohmyoga.

Undervisningen foregår på dansk og/eller engelsk, afhængigt af deltagerne. Vi sørger for, at alle kan følge med og føle sig trygge gennem hele forløbet.

Uddannelsen strækker sig over 3 weekender i oktober og november 2026 (i alt 65 timer). Derudover kan du forvente lidt tid til forberedelse og integration mellem modulerne, men det hele er tilrettelagt, så det kan passes ind i en travl hverdag.

Privatlivspolitik
Ohm yoga logo

Hjemmesiden benytter cookies. Disse er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi benytter egne og tredjeparts cookies til nødvendige funktioner på hjemmesiden, til kundeservice og statistiske formål.

Nødvendige-cookies

Nødvendige cookies er altid slået til på siden. De husker bl.a. dit cookie-tilsagn.

Tredjeparts cookies

Vi benytter tredjeparts cookies til anonymiseret statistiske formål.