OHM STORE BEDEDAGS TREAT 5/5/2023

3. marts 2023

FORKÆL DIG SELV PÅ DEN SIDSTE STORE BEDEDAG

Vi tager afsked med den sidste Store Bededag, med 90 minutters Yin Yang yoga i den almindelige sal.

Halvdelen af klassen vil bestå af dynamiske og styrkende yogastillinger, hvor du får pulsen op, og bliver udfordret på styrke og balance. Resten af klassen undervises i et roligt tempo, med beroligende Yin stillinger og stræk, hvor der arbejdes med bindevæv og nervesystem.

Som lidt ekstra forkælelse, bliver klassen faciliteret af to undervisere, Lise og Laila, så der bliver ekstra opmærksomhed på din krop og din praksis.

Workshoppen er gratis for medlemmer på abonnement, og koster 1 klip på klippekort. Er du ikke medlem, kan du købe et klip til studiet og tilmelde dig holdet.